I Danmark er vi så heldige at der findes en lov der gør det attraktivt for virksomheder at indkøbe kunst på samme vilkår som eksempelvis kontorinventar og andre driftsmæssige aktiver. Det vil sige at du kan få fradrag for kunst du køber, så længe det er første gang at værket handles og så længe det hænger i din virksomhed.
Loven er lavet for at forbedre kunstnernes vilkår ved at gøre det attraktivt for virksomheder at købe og investere i kunst.
Betingelser for at du kan få fradrag for køb af kunstKunstværket skal placeres i din virksomhed og altså ikke hjemme på væggen. Din virksomhed skal være have et gyldigt cvr nummer. Lokalet som det enkelte kunstværk placeres i, skal udelukkende være andvendt til erhverv og må ikke anvendes eller kunne anvendes til beboelse.
Der skal være tale om et førstegangssalg af pågældende kunstværk. Det vil sige at værket aldrig har været handlet tidligere. Værket skal købes direkte af kunstneren eller af 3.part, der har værket i kommision.
Hvilken slags kunst kommer ind under reglerneDer skal være tale om original kunst, altså ikke kopier, plakater osv Er der tale om fotografier, tryk og lign så skal værket været nummereret og i begrænset oplag.
Hvor meget kan jeg trække fraEr købsprisen under 14.100 DKK (2020) så kan hele beløbet trækkes fra i det år hvor værket blev købt og ellers med 25% om året efter den såkaldte saldometode. Ved kunst/udsmykning der er en del af en bygning gælder der specielle regler og man vil som udgangspunkt kunne afskrive 4% om året.
Du kan læse mere her...